Hvor mange værnepligtige er der i danmark? Se svaret her

Hvor mange unge trækker egentlig i uniform hvert år? Spørgsmålet dukker jævnligt op, når der tales om alt fra forsvarsbudgetter til unges fritidsplaner - og svaret er sjældent så enkelt, som man tror. Er det tusinder, titusinder eller blot en håndfuld kompagnier?

I denne artikel dykker vi ned i det præcise tal for værnepligtige i Danmark, hvorfor det næsten udelukkende er frivillige, og hvordan den korte tjenestetid på blot fire måneder spiller ind. Vi ser også på de politiske planer, der kan vende op og ned på tallene i de kommende år: fra visioner om fordobling af indkaldelserne til forslag om en markant længere værnepligt.

Hvis du vil have det hurtige overblik, så finder du svaret allerede i næste afsnit. Er du nysgerrig efter baggrunden, debatten og fremtiden, så læs med hele vejen - vi guider dig gennem tallene, historien og de mulige scenarier, der kan forme Danmarks værnepligt i morgen.

Det korte svar: Hvor mange værnepligtige er der i Danmark?

Når nogen spørger “hvor mange værnepligtige er der i Danmark?”, er det vigtigste at kende de årlige indkaldelser - ikke bare, hvor mange soldater der står på kasernen lige nu. Siden 2012 har Forsvaret hvert år indkaldt færre end 5.000 værnepligtige, og knap 99 % af dem møder frivilligt op.

• Årlige indkaldelser: under 5.000 (2012-2023)
• Frivillige: ca. 99 % af det samlede hold
• Typisk tjenestetid: 4 måneder (120 dage)
• Aktivt i tjeneste ad gangen: groft anslået 1.500 - 1.700 soldater
  (4 mdr. er 1/3 af året, så <5.000 × 1/3 ≈ 1.600)

Med andre ord: Danmark har i øjeblikket et meget lille værnepligtssystem sammenlignet med tidligere tider - men et system, der næsten udelukkende bygger på frivillighed og korte ophold. De officielle tal publiceres altid som årlige indkaldelser; ønsker man at vide, hvor mange der står i feltskjorte netop nu, må man dividere med tre og tage højde for optag/frafald.

Sådan opgør man tallet: Årligt vs. samtidigt i tjeneste, længde og frivillighed

Når medier og politikere taler om “hvor mange værnepligtige der er”, taler de som regel om årlige indkaldelser - ikke om hvor mange der står på kasernen på samme tid. Det giver god mening, fordi værnepligt i Danmark er kortvarig og højt præget af frivillighed.

Hvorfor svinger tallene?

1. Tjenestelængde: De fleste hold er i grundlæggende tjeneste i ca. 4 måneder. Nogle specialforløb (fx Den Kongelige Livgarde) varer op til 8-12 måneder, men disse udgør en lille andel.
2. Holdstart: Der er typisk fire store indkaldelsesrunder om året. Når ét hold hjemsendes, ankommer det næste - derfor overlapper holdene kun kortvarigt.
3. Frafald og ombytning: En mindre gruppe afbryder tjenesten (fx pga. skader), og enkelte optages senere på året - det påvirker ’samtidigt i tjeneste’-tallet.

Frivillighed dominerer (ca. 99 %)

Danmark har stadig formel værnepligt for mænd, men i praksis melder næsten alle sig frivilligt:

• Mænd bliver stadig sessioneret, men kun få udskrives mod deres vilje, fordi Forsvaret får nok frivillige til de nuværende pladser.
• Kvinder har siden 1998 kunnet melde sig frivilligt. De udgør typisk 20-25 % af et hold.
• Både politikere og Forsvaret fremhæver, at frivillige er mere motiverede og lettere at rekruttere videre til professionelle stillinger eller Hjemmeværnet.

Resultatet er et system, hvor ”< 5.000 værnepligtige om året” dækker heltids-indkaldelser fordelt på året, mens antallet af soldater i grøn uniform på én gang sjældent overstiger små to tusinde. Når du hører forskellige tal i debatten, er det derfor vigtigt at spørge: Taler vi om årlige indkaldelser - eller om samtidige i tjeneste?

Politik og udvikling: Planer om flere værnepligtige og længere tjeneste

Debatten om værnepligten har fået nyt liv i forhandlingerne om et styrket dansk forsvar. Ifølge nyhedsartiklen “Flere partier vil have flere i værnepligt og i længere tid” tegner der sig især tre politiske spor:

• Flere årlige indkaldelser
• Længere tjenestetid
• Udbygning af kapacitet - både materiel og kaserner

1. Hvor mange flere?

2. Længere tjeneste - Fra 4 til 6-8 måneder

I dag varer de fleste forløb omkring fire måneder. Flere partier ønsker 6-8 måneder for at:

1. give soldaterne mere faglig dybde,
2. øge sandsynligheden for, at de søger en professionel karriere efterfølgende,
3. styrke totalforsvaret - bl.a. beredskab ved kriser og katastrofer.

3. Pengene - Og kapaciteten

Planerne kobles tæt til den bredere politiske aftale om at tilføre Forsvaret cirka 18 mia. kr. ekstra årligt. Selv med flere midler er der praktiske hurdler:

• Kaserner & indkvartering: Mulige genåbninger eller udvidelser for at undgå flaskehalse.
• Instruktørkorps: Flere officerer og sergenter skal rekrutteres eller fastholdes.
• Materiel: Våben, køretøjer og uniformer skal indkøbes i større mængder.

4. Frivillighed og køn

Selv om politikerne vil have flere ind, er der ingen aktuelle forslag om at indføre pligt for kvinder. Mænd kan fortsat udskrives, men omkring 99 % af de årlige indkaldelser forventes fortsat at være frivillige.

Opsummeret er retningen klar: flere værnepligtige og længere tjeneste - men tempoet bestemmes af, hvor hurtigt Forsvaret kan udvide sine rammer uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Hvad betyder det i praksis? Rekruttering, kapacitet og geografi

Når politikere taler om at hæve antallet af værnepligtige, er det ikke kun et spørgsmål om flere uniformer på kasernen. Hele uddannelseskæden - fra første dag på stuen til mulig fastansættelse i Hæren - skal følge med. Ellers risikerer man flaskehalse, utilstrækkelig træning og spildte rekrutteringsmuligheder.

1. Grundlag for fastansættelser: Værnepligten fungerer som Forsvarets “prøveperiode”, hvor soldater opdager, om en militær karriere passer dem. Flere værnepligtige = større talentpulje til kontraktansættelser.
2. Totalforsvaret: Udover Hæren tapper Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og andre myndigheder ind i de årgange, der har fået basisuddannelsen. Det giver samfundet en bredere sikkerhedsreserve.

• Øst for Storebælt: Holmen, Høvelte og Slagelse er allerede under pres. Flere værnepligtige her vil kræve nybyg eller midlertidige moduler.
• Vest for Storebælt: Varde, Oksbøl og Skive rummer store øvelsesarealer, men mangler ofte indkvarteringspladser.
• Nord & Syd: Aalborg (nord) og Haderslev (syd) nævnes som oplagte knudepunkter for at fordele belastningen jævnt.

Politikere som De Konservative og Dansk Folkeparti argumenterer for at hæve den nuværende standard på ca. fire måneder til 6-8 måneder. Ifølge Forsvarets egne erfaringer betyder ekstra tid:

1. Mere faglig dybde i våbenbetjening, sanitet og førertræning.
2. Større chance for, at soldaten søger kontrakt som professionel efter endt værnepligt.
3. Bedre sammenhæng til internationale samarbejdsøvelser, der ofte varer længere end fire måneder.

Selv om flere partier vil have flere værnepligtige, er der ingen aktuelle planer om at gøre kvinder værnepligtige på linje med mænd. Kvinder fortsætter som frivillige, og andelen har ligget stabilt omkring 20 % af de indkaldte hold de seneste år.

Kort sagt: Højere kvantitet kræver højere kvalitet i alt fra instruktører til sengepladser. Hvis politikerne trykker på “+”-knappen for værnepligten, skal Forsvaret have tid og penge til at opgradere baglandet - ellers får man kun flere, men ikke bedre, soldater.

Baggrund: Hvad er værnepligt, og hvordan passer Danmark ind historisk?

Værnepligt er statens lovhjemlede mulighed for at indkalde borgere til militærtjeneste. I Danmark er det siden grundloven af 1849 fastslået, at “enhver våbenfør mand” kan pålægges tjeneste for rigets forsvar, men praksis har ændret sig markant over tid.

Et kort historisk rids

1. 1793 - Den franske revolution: Frankrig indfører en masseudskrivning (la levée en masse). Idéen om borgernes pligt til at forsvare staten giver stødet til moderne værnepligt.
2. 1800-tallet: Modellen breder sig i Europa. De store landarmeers tidsalder kræver mange soldater, og værnepligt bliver normen.
3. 1. og 2. verdenskrig: Næsten alle krigsførende stater har værnepligt. Enkelte - bl.a. Sovjetunionen - indkalder også kvinder i begrænset omfang.
4. Den kolde krig: Værnepligt fastholdes i de fleste NATO- og Warszawapagtslande som strategisk modvægt mellem Øst og Vest.
5. 1990’erne og frem: Mange vesteuropæiske lande skifter til professionel hær; Tyskland (2011) og Holland (1997) suspenderer værnepligten. Andre, fx Norge og Sverige, reformerer og bevarer en kønsneutral model.

Hvor står danmark i dag?

Danmark har valgt en kort, rekrutteringsorienteret værnepligt. Standarden er ca. 4 måneders tjeneste (plads til lidt over 1.500 værnepligtige ad gangen), og omkring 99 % af de indkaldte er frivillige. Efter endt forløb kan de vælge at fortsætte i Hæren eller hjemmeværnet, hvilket gør ordningen til et springbræt for professionel tjeneste.

På Christiansborg diskuteres det løbende, om både antallet af indkaldelser og tjenestetiden skal hæves for at matche et styrket forsvarsbudget og øget sikkerhedspolitisk pres. Grundtanken er dog stadig, at værnepligten skal være kort nok til, at de fleste kan og vil gennemføre den - men lang nok til at give Forsvaret reelle kompetencer og rekrutteringsgrundlag.

Sammenligning med udvalgte lande

Værnepligten er altså ikke en historisk parentes, men et fleksibelt instrument som stater - herunder Danmark - tilpasser efter forsvarsbehov, økonomi og rekrutteringsstrategi. Flere detaljer kan læses i artiklen ”Værnepligt” på Wikipedia.