Mange af os ved godt, at der er meget kemi i vores mad, men det kan være svært at vide, hvor man skal begynde, hvis man gerne vil have en hverdag med mindre kemi. Hvis du gerne vil undgå kemi i din mad er første skridt jo at opsøge viden om emnet og dernæst at få nogle konkrete redskaber til at navigere i supermarkedernes madjungle, gode tilbud og løfter om sundhed
Frugt og grønt
Der er ingen tvivl om, at det er sundt, at spise de anbefalede seks stykker frugt og grønt om dagen – svarende til 600 gram – men der er stor forskel på, hvad du får med oven i de 600 gram, hvad din frugt og grønt bliver sprøjtet med for at undgå skadedyr, hvilken form for gødning der er blevet brugt for at få afgrøden til at vokse sig større, hurtigere og bedre, og endelig hvilken form for overfladebehandling frugterne eller grøntsagerne har været ude for. Et klassisk eksempel er citrusfrugter. Når man laver en kop te med citron er det generelle råd, at skrælle citronen først, så man ikke får sprøjemiddel og overfladebehandling med i koppen.
Hvis der er tale om en konventionelt dyrket citron kan det også kun anbefales, at gøre dette, da det andet er at indtage unødige mængder af giftstoffer. Men tænker ofte, at der er en række frugter, man sagtens kan spise fra konventionelt landbrug, uden at få en masse kemikalier med, men her kan man som forbruger godt glemme, at en stor del af de skadelige stoffer, der er i vores mad kommer indefra.
Det er altså i stort omfang kunstgødning og sprøjemidler, der er trukket ind i planten og kommer indefra. Det gælder alle de frugter, også dem vi skræller, at giftstofferne altså ikke kun sidder udenpå. Derfor kan man ikke sige, at det er sundere, at spise en konventionelt dyrket banan end en konventionelt dyrket pære. Det samme gælder korn, rodfrugter, bær og natskyggefamilien (tomater, aubergine, kartoffel og nødder)
Ø-mærket
Hvis du vil være helt sikker på at undgå kemi i din mad på en overskuelig måde, så gå efter det røde Ø mærke eller biodynamiske landbrugsprodukter. Det bør nemlig nævnes, at der findes andre produkter end de Ø-mærkede, som er fri for kemikalier og sprøjtegifte, og det er simpelthen fordi der er nogle meget specifikke krav til det røde Ø-mærke, så eksempelvis rødbeder fra en lokal gård kan faktisk være totalt usprøjtede, hvor nogle former for sprøjtemidler er tilladte i forbindelse med økologisk landbrug. I Tyskland, hvor man ikke har et rødt Ø-mærke, hedder det Bio og sådan har alle lande deres specifikke krav til, hvornår noget sikrer mindre kemi i hverdagen. Danmark har strengere regler for økologisk dyrkning end mange andre – men ikke alle – lande.
Er det ikke dyrt?
Jo og nej. Økologiske produkter er ofte dyrere end konventionelt dyrkede produkter, men senere år har TV, blade og internet bugnet med inspiration til, hvordan man undgår madspild og det er der en eneste grund til: Vi smider størstedelen af det mad vi køber, ud igen.
Når en standardforbruger går over til at leve økologisk sker der ofte det, at der bliver købt lidt mindre, med lidt mere omtanke og med en større udnyttelse af ressourcerne. På den måde vil mange mennesker ikke mærke omlægning til at spise økologisk, særligt hvis det følges med at spise mere vegetarisk.
Det, som virkeligt koster indenfor økologi er kød, og det er fordi det konventionelle kød man kan købe er produceret under nogle forhold, der sikrer dig et enormt højt indhold af giftstoffer og medicinrester, som er medvirkende til at risikere en kollektiv resistens overfor en række former for pencilin/antibiotika og at dyrevelfærden i det meste konventionelle landbrug desværre er meget dårlig. Det samme gælder i nogen grad med fisk, hvor der er også forskel på fisk fra havet og fisk fra dambrug, samt hvilket hav og hvilket dambrug.
Dermed ikke sagt, at alle skal være vegetarer, men dét at skære ned på det dyre kød, og så få noget, der virkeligt smager af noget – f.eks.
frilandsfår eller økologisk kylling – og så sørge for at få noget lækkert frugt, grønt, brød, æg og mælkeprodukter til – er et stort skridt til at reducere indholdet af giftige kemikalier i maden i din hverdag
Hvor skal jeg starte?
En hverdag uden kemi behøver ikke, at betyde et spelthelvede, hvor alt er forbudt og man kun må spise ting der er rå eller produceret indenfor en radius af tre kilometer. I forhold til økonomi og vaner, er det ofte lettest at starte med det billigste, og det som kræver mindst omlægning af ens kostvaner. Her er gulerødder, havregryn og mælk næsten ligeså billigt økologisk som konventionelt og derfor et rigtigt godt sted at starte med at skære ned på kemien i din hverdag. Er der så et tilbud på økoæg eller frilandsfår, så køb det, når tilbuddet er der og vær glad for, at du gjorde det, istedet for at slå dig selv i hovedet, hver gang du ikke køber økologisk.
Udover at stirre dig blind på øko-og frilandsmærker, så er en genvej til at leve et liv med færre kemikalier simpelthen at lave maden selv. Her ved du, hvad du har at gøre med, og der er færre tilsætningsstoffer i en kartoffel, end i pulverkartoffelmos, ligesom der er mindre kemi i hjemmebagt brød end det meste brød du køber
