Thomas Skov: Kone og familieliv i fokus

Hvordan forener man primetime-radio, podcasts og tv-optrædener med bleskift, børnesygdomme og parmiddage uden mobiltelefoner? For Thomas Skov er svaret hverken en hemmelig formular eller en perfekt kalender - det er et bevidst valg om, at kone og familieliv altid står øverst på dagsordenen.

Siden hans fars sygdom og død for få år siden har den populære vært åbent fortalt om at “fylde mere i hinandens liv” - et løfte, han dagligt indfrier sammen med hustruen Emilie Gershøj Bruhn og parrets tre børn. Resultatet er et ærligt familielaboratorium, hvor mobilen ofte havner i en skuffe, hvor sorg bliver til nærvær, og hvor selv et tv-eventyr som “Jaget vildt” først får grønt lys, når de mindste føler sig trygge.

I denne artikel tager Kulturnet.dk dig helt tæt på familien Skov-Bruhn: fra kærlighedshistorien og børneflokken til de små hverdagsgreb, der giver ro midt i rampelyset. Læn dig tilbage - og bliv inspireret af en fortælling, hvor humor, hudløs ærlighed og håndfaste prioriteringer går hånd i hånd.

Thomas Skov: Kone og familieliv i fokus – sådan vinkler vi historien

Thomas Skov er for mange stadig den charmerende praktikant fra DR’s “Det Nye Talkshow”, men i dag er han i lige så høj grad kendt som en stemme, der taler åbent om familieliv, forældreskab og nærvær. I interview efter interview vender han tilbage til ét gennemgående tema: at relationerne til dem, vi elsker, ikke må blive en bipost i en travl kalender.

Når han i Kristeligt Dagblad fortæller, hvordan han ved sin fars hospitalsseng sagde: “Det burde have været anderledes - vi skulle have fyldt mere i hinandens liv”, bliver det tydeligt, at tabet af faren i 2018 har sat en ny dagsorden for ham selv som far. Sorgens efterklang har gjort prioriteringerne skarpere: Tid med børnene slås ikke om pladsen, den gives forrang.

Det er netop dén linse, vi skruer artiklen sammen gennem: familien som omdrejningspunkt. Vi zoomer ind på:

• Hvem er hustruen Emilie Gershøj Bruhn - både som partner og som uformel sparringsmakker på skærmen?
• Hvordan organiserer parret hverdagen med tre små børn - fra morgenlogistik til putteritualer?
• Hvad har de lært om skærmvaner efter Thomas’ egen “mobilafvænning”, og hvilke regler holder de fast i?
• Hvordan balancerer han karrieren - fra radio og tv til podcasts - med ønsket om at være en nærværende far?

Artiklen er tænkt som et varmt, respektfuldt og faktabaseret portræt, hvor vi lader Thomas’ egne ord og handlinger vise, hvorfor kone og familieliv i dag fylder mest hos den erfarne tv- og radiovært.

Emilie Gershøj Bruhn – partneren i livet (og indimellem på skærmen)

Emilie Gershøj Bruhn er ikke blot den kvinde, Thomas Skov kalder sin hustru - hun er også hans foretrukne makker, når et projekt skal have et glimt i øjet og et bankende hjerte. Gennem årene har hun bevæget sig ind og ud af rampelyset, men fællesnævneren er, at hun altid gør det på egne præmisser og med familien som førsteprioritet.

I påsken 2014 fik seerne på DR3 et sjældent indblik i parrets kemi, da de sammen var værter på det uhøjtidelige gameshow “Æggebanko”. Programmet - der med påskeæg, bingoplader og rigelige mængder humor testede danskernes rådighed over både held og hårdkogte skaller - gav parret mulighed for at lege sig igennem arbejdet. Her var Emilie lige så meget drivkraft som Thomas: hun skød rappere replikker af, drillede sin kæreste på direkte tv og viste, at makkerskabet rækker langt ud over privaten. Optagelserne blev siden et samtaleemne blandt seere, der bemærkede, hvor naturligt parret supplerede hinanden - som en forsmag på det ægteskab, der ventede få måneder senere.

Den 13. september 2014 kulminerede seks års kærestetid, da Thomas og Emilie sagde ja til hinanden i en fyldt Vor Frue Kirke i København. Ekstra Bladet beskrev stemningen som “lykkefyldt og højlydt”, ikke mindst da bryllupsklokkerne ringede, og Thomas - iført smil bredere end domkirkens midterskib - løftede armene i vejret til spontant bifald fra både gæster og forbipasserende turister. For Emilie var dagen et statement: “Vi gør det på vores måde - med venner, familie og godt humør som vigtigste gæsteliste,” har hun siden sagt.

Det ligeværdige samarbejde fortsætter i det stille mellem udsendelser, podcasts og pusleborde. Et konkret eksempel er DR-programmet “Jeg er mobilafhængig”, hvor Thomas bad Emilie sætte ham på prøve. Hun indvilgede - naturligvis - og tog rollen som uvildig dommer med stor alvor. Med Roberts skala for digitalt fravær i hånden afslørede hun, at Thomas scorede 21 point, svarende til “mildt fraværende”. Det interessante var, at testen smittede af: Emilie droppede selv telefonen på sengebordet, foreslog mobilfri skuffe i køkkenet og indførte spontane ture uden skærm. Resultatet blev færre afbrudte samtaler og flere spil UNO på stuegulvet - små justeringer, der ifølge begge har haft større effekt end de fleste forældretips, de har mødt i bøger og podcasts.

Kigger man ind bag kulissen, tegner der sig et portræt af to mennesker, der ikke kun snakker om at være et team - de lever det. Emilie tager aktivt del i beslutninger om alt fra børnenes institutionsskift til Thomas’ tv-opgaver; Thomas kvitterer ved at invitere hende med ind i kreative processer, når idéer til nye formater skal finpudses over kaffekoppen. Humor er limen - det er den, der får “Æggebanko”-charme til at glide over i hverdagens logistik, og den, der får tests af mobilvaner til at ende i et kærligt “hvor gemte du nu min telefon?”.

At Emilie Gershøj Bruhn til tider træder frem i rampelyset, ændrer ikke ved, at hun ifølge parret selv først og fremmest er “motoren bag kulissen”. Hun holder energien kørende, husker på pauserne og minder Thomas om, hvorfor drejebøger og deadlines aldrig må fylde mere end tre små grinende børn på den anden side af dørtærsklen. Og netop derfor er hun - i Thomas Skovs optik - den vigtigste medspiller, både når kameraet ruller, og når det er lagt i skuffen sammen med mobilen.

Fra bryllup til børneflok: Familien Skov-Bruhn i tal og årstal

Historien om Thomas Skov og Emilie Gershøj Bruhn kan næsten tegnes som en lige linje - med få, men markante nedslag, der hver især har udvidet familiens radius.

2008/2009 - Det første møde: Ifølge Ekstra Bladet beskrev Thomas i 2014, at parret havde været sammen i „snart seks år“. Det placerer deres kærestestart omkring 2008/2009 - de år, hvor Thomas for alvor slog igennem på DR, og hvor Emilie trådte ind som den faste figur i det liv, han senere kalder sit „anker“.

13. september 2014 - Brylluppet: Seks års kærestetid kulminerede i et festligt ja i Vor Frue Kirke i København. Thomas delte efterfølgende billeder af en klassisk kirkeceremoni efterfulgt af en uhøjtidelig fejring, der, ifølge ham selv, „passede perfekt til os to, fordi vi griner af det samme“.

2015 - Førstegangsfødende: Allerede året efter brylluppet kom datteren Ellen til verden (hun var seks år i november 2021). Ellen omtales ofte som familiens „spørge­jørn“, hvilket ifølge Thomas har tvunget ham til at formulere sine egne værdier tydeligt fra start.

Oktober 2017 - maj 2018 - Sorg og spirende glæde: Midt i ventetiden på deres næste barn ramte tragedien. Thomas’ far fik en hjerneblødning i oktober 2017 og døde i maj 2018. Kun en måned senere - i sommeren 2018 - blev sønnen Otto født. Kontrasten mellem afsked og ankomst har, som Thomas fortæller i Kristeligt Dagblad, sat sig som en livslang påmindelse om at „fylde mere i hinandens liv“.

September 2021 - „Vi bliver fem“: På Instagram afslørede Thomas, at Emilie ventede parrets tredje barn med termin i begyndelsen af 2022. Ordene „familien bliver (endnu) større“ blev ledsaget af et billede, hvor børnene holdt scanningsbilledet.

Begyndelsen af 2022 - Tredje barn melder sin ankomst: I februarsamtalen med Kristeligt Dagblad refererer Thomas til, at „de alle tre er små“, hvilket bekræfter, at familiens yngste kom til verden kort før. Navnet er ikke offentliggjort, og vi nævner det derfor ikke her.

2026 - Opdater fodnoterne: Når artiklen går online, opdateres børnenes aktuelle alder (Ellen ca. 11 år, Otto ca. 8 år, yngste søn ca. 4 år) samt eventuelle nye familie­begivenheder. Frem til da står tidslinjen som et præcist stillbillede af de milepæle, der har forvandlet to unge kærester til en fem­personers familie med et udpræget fokus på fælles nærvær.

Sorg, forsoning og faderrollen: Da Thomas mistede sin far

I oktober 2017 rystede en hjerneblødning Thomas Skovs familie. Hans far blev opereret, men efterfølgende var han, som Thomas siden har formuleret det, “helt stille” - fanget i en tilstand mellem koma og vågen. Det tavse hospitalssengeleje blev et spejl, der tvang sønnen til at se på det, der ikke var blevet sagt gennem årene. En dag lænede Thomas sig frem og hviskede:

“Far, det burde have været anderledes. Vi skulle have fyldt mere i hinandens liv.”

Det var en sårbar erkendelse af den afstand, der kan snige sig ind mellem fædre og sønner, når hverdagen ruller, og man regner med, at der altid er tid nok. Bag kulissen begyndte Thomas at optage podcastserien “Far, der er noget, vi skal tale om”, hvor han inviterede andre mænd til at sætte ord på netop den relation, han nu mærkede så stærkt manglede et sprog. Han afspillede udsendelserne ved sin fars seng, som en sen - men ærlig - samtale, de to endelig kunne have sammen.

I maj 2018 ebbede den sidste vejrtrækning ud, og sorgen blev akut. Samtidig stod familien på tærsklen til nyt liv: sønnen Otto meldte sin ankomst blot én måned senere. Kontrasten var brutal; begravelsesblomster blev afløst af babydyner, og Thomas taler i dag om perioden som en følelsesmæssig centrifuge, hvor tab og taknemmelighed kørte side om side.

Erfaringen har sat et urokkeligt aftryk på hans egen faderrolle. I interviews understreger han, at nærværet ikke skal udskydes. Han lægger telefonen væk, siger nej til opgaver, hvis kalenderen allerede er pakket, og minder sig selv om, at “det vigtigste job er derhjemme”. Erfaringen fra hospitalssengen er blevet en stille, men insisterende rettesnor: Når valget står mellem endnu en optagelse og endnu en godnathistorie, vælger han den sidste - så hans egne børn aldrig behøver at hviske, at det burde have været anderledes.

Når karrieren rammer familien: 'Jaget vildt' set fra børneværelset

Da Thomas Skov sagde ja til at medvirke i anden sæson af “Jaget vildt - Kendte på flugt”, vidste han godt, at formatet ville kræve mere end blot fysisk udholdenhed. Produktionens præmis - at jagt­­hold af professionelle efterforskere opsporer kendte deltagere på fri fod - blev hurtigt en reel prøve på hele familiens tryghed.

Optagelserne strakte sig over flere uger i sommeren 2021, og det hårdeste viste sig ikke at være at gemme sig for droner og nummerplade­scannere, men savnet af børnene hjemme i Brønshøj. “Det sværeste var at vide, at ungerne forestillede sig, at der var nogle, der var efter far,” har Thomas fortalt om oplevelsen. Især datteren Ellen, der dengang var seks år, blev nervøs, da uniformerede efterforskere en dag stod i indkørslen for at afhøre familien som led i programmet. Hun spurgte sin mor, Emilie, om de fremmede “ville tage far væk for altid”.

Emilie stod dermed midt i rollen som både støtte­pædagog og med­­drevet medvirkende: Hun skulle balancere produktionens behov for autentisk dramatik med børnenes behov for vished og ro. Ifølge Alt for Damerne valgte parret en hånd­fast strategi:

1. Åbenhed i børnehøjde. Familien talte om, at far “leger gemmeleg” for fjernsynets skyld, og at de voksne på skærmen også leger en rolle.

2. Pædagogisk preview. Thomas så alle episoderne igennem alene for at sikre tone og sprog, før skærmen blev tændt hjemme i sofaen.

3. Fælles seerstund. På premieredatoen 11. november 2021 på discovery+ og Kanal 5 sad hele familien klar - popcorn i skålen og pauseknappen parat, så børnene kunne stille spørgsmål undervejs.

Resultatet blev, at spændingen langsomt forvandlede sig til stolthed: Ellen og Otto fandt det pludselig sejt, at far kunne “løbe fra detektiver”, og den yngste hev i dåbs­­gaven - en plysbamse - hver gang han hørte programmets dramatiske signatur­­lyd.

Deltagelsen gav samtidig Thomas og Emilie anledning til en større samtale om grænsen mellem arbejde og privat­liv. Thomas’ TV-eventyr blev booket som en professionel udfordring, men hjemmefronten mindede ham om, at det kun er en succes, hvis familien føler sig tryg hele vejen. For at understrege pointen nævner Thomas ofte de andre deltagere - bokseren Mikkel Kessler, bordtennislegenden Michael Maze m.fl. - som eksempler på, hvordan man kan jagte eventyr uden at miste fodfæstet.

I dag fremhæver parret oplevelsen som endnu et kapitel i fælles­bogen om at gøre plads til store projekter uden at slippe hinanden. Det handlede - som Emilie formulerer det - om at vise børnene, at “når far leger jagt, står vi stadig sammen i sikkerhed på sidelinjen”.

Skærmtid på skrump: Parrets fælles spilleregler for nærvær

Der er mange gode intentioner om mindre skærmtid rundt om i de danske hjem - men hos Thomas Skov og Emilie Gershøj Bruhn er ordene blevet til håndgribelige regler, som hele familien kan mærke. Da Thomas i DR-radioprogrammet “Jeg er mobilafhængig” satte sit forbrug under lup, fulgte han op med at lade Emilie udsætte ham for en test på Roberts skala for digitalt fravær (phubbing). Resultatet - 21 point - placerede ham i kategorien “mildt digitalt fravær”, men parret besluttede, at selv mild uopmærksomhed burde kunne gøres endnu mildere.

Emilie fortalte i DR-artiklen “Tør du gøre som Thomas Skov og lade kæresten teste dine mobilvaner?”, hvordan hun selv blev smittet af projektet: jo mere hun så Thomas lægge telefonen væk, desto oftere lagde hun også sin egen fra sig. Sammen formulerede de enkle spilleregler, som giver både voksne og børn klarere linjer for nærvær:

1. Telefonfri soveværelse: Ladere og alarmfunktioner er rykket ud på badeværelset - en enkel manøvre, der sikrer, at de to forældre slutter og starter dagen med hinanden i stedet for med notifikationer.

2. Frivillige detox-ture: Skal familien i skoven eller på legepladsen, får telefonerne lov at blive hjemme. “Det er overraskende, hvor hurtigt man glemmer, at man ikke kan tjekke vejrudsigten hvert femte minut,” har Thomas bemærket med et grin.

3. Mobiler i skuffen - ikke på bordet: Hjemme går de fleste telefoner “til opladning” i en bestemt køkkenskuffe. Synet af den lukkede skuffe fungerer som en fysisk påmindelse om, at øjenkontakt og samtale er prioriteret over pushbeskeder.

Til sammen skaber de små greb en mærkbar ro i børnefamilien Skov-Bruhn. Thomas har tidligere beskrevet, hvordan lige netop støjen fra konstante notifikationer kan få ham til at miste tålmodigheden med børnene. Når telefonerne er pakket væk, er der færre afbrydelser - og flere øjeblikke, hvor Ellen, Otto og den yngste kan mærke forældrenes fulde tilstedeværelse.

Parret understreger, at de ikke er “teknologifjender”. Tv-, radio- og podcastarbejdet kræver naturligvis skærmtid, og begge nyder sociale medier som kreativ legeplads. Pointen er i stedet et bevidst valg: Skærmen skal være et værktøj - ikke et vilkår. Derfor holder de fast i løbende check-ins med hinanden: Har telefonen sneget sig tilbage i hænderne for ofte? Trænger reglerne til en opstramning? På den måde er familiens skærmstrategi ikke én stor kur, men snarere et fælles muskel­træningsprogram for nærvær, der justeres efter behov.

Her står de i dag – og sådan holder de fast i familiefokus

Thomas Skov er i dag for længst vokset ud af rollen som ”ham den sjove praktikant” fra Det Nye Talkshow (2009). Efter knap et årti som fast ansigt på DR - fra P3-mikrofoner til DR3-formater som Æggebanko og dokumentarserien Far, der er noget, vi skal tale om - tog karrieren et strategisk spring, da han i 2021 indtog posten som underholdningschef hos Podimo. Her var han med til at udvikle podcasts, der netop dyrkede de relationelle historier, han selv brænder for.

[Faktatjek, 2026] Ifølge de seneste offentlige oplysninger (foråret 2026) er Skov fortsat en markant stemme i lydmediet, nu som [indsæt aktuel titel/projekt]. Uanset visitkortet lader formaterne til at kredse om tre gennemgående temaer:

1. relationer - især mellem forældre og børn,
2. det moderne parforhold og
3. balancegangen mellem ambition og nærvær.

Det er den samme balance, han hver dag forsøger at efterleve hjemme i familien Skov-Bruhn. Mobiltelefonen ligger stadig ofte i ”den famøse skuffe” i køkkenet, og både han og Emilie holder fast i den aftale, de indførte efter DR-eksperimentet om mobilafvænning: Ingen skærme i soveværelset, og hvis far eller mor skal ”på” digitalt, aftales det med børnene på forhånd. Sådan giver de handling bag de ord, Skov ofte bruger i interviews - at ”fylde mere i hinandens liv”.

Samtidig fungerer sorgen efter tabet af faderen fortsat som moralsk kompas. Erfaringen af, hvor hurtigt tiden kan løbe ud, minder ham om at sige nej til projekter, der kolliderer med børnenes fødselsdage eller familiens planlagte fridage. Det var også årsagen til, at han under optagelserne til Jaget vildt - Kendte på flugt i 2021 insisterede på at gennemse alle afsnit, inden de blev vist for Ellen, Otto og lillebror, så frygten for ”nogen der jager far” kunne pakkes nænsomt væk.

Med andre ord: Karrieren har aldrig fyldt mere - men det har familien heller ikke. Og ifølge Thomas Skov er netop dén dobbelthed ikke et paradoks, men et bevidst valg: ”Jo mere jeg taler om det derhjemme, desto bedre bliver jeg til at fortælle historier om det på arbejde - og omvendt.” Det er i det krydsfelt, han - og Emilie - ser sig selv fortsætte: som makkerparret, der både udvikler næste podcast-idé og husker at lægge telefonen væk, når aftensmaden skal på bordet.