Hvad sker der, når en af dansk politiks mest markante stemmer pludselig lukker døren til Christiansborg og åbner en ny til erhvervslivet? For Morten Østergaard - tidligere minister, partileder og central figur i Det Radikale Venstre - blev svaret et klimapræget skrivebord hos softwarevirksomheden cBrain A/S. Men rejsen dertil har været alt andet end lige ud ad landevejen.
I løbet af blot ni måneder bevægede Østergaard sig fra topposten i dansk politik til en ydmyg selverkendelse, der kulminerede i beslutningen om at forlade Folketinget med øjeblikkelig virkning. Nu står han i spidsen for at kombinere digitalisering med en grøn dagsorden - langt væk fra de blå stolsrækker og det konstante kameralys.
Denne artikel dykker ned i årsagerne, timingen og konsekvenserne af karriereskiftet: Fra det dramatiske exit efter #MeToo-anklager til de strategiske ambitioner om at hjælpe regeringer med at opfylde FN’s Verdensmål 13. Undervejs får du både en faktabaseret tidslinje, indblik i hans nye rolle - og en påmindelse om, at der faktisk findes to offentlig kendte danskere ved navn Morten Østergaard.
Sæt dig godt til rette: Historien om “Morten Østergaard skilt fra politik” er ikke bare et portræt af et personligt vendepunkt - det er også et spejl på den moderne politiker, der må lære at stå til ansvar, rejse sig igen og finde en ny vej i livet.
Fra Christiansborg til cBrain: hvorfor og hvordan skiftet skete
Midt i juni 2021 meddelte den tidligere radikale frontfigur, at han med øjeblikkelig virkning forlod sin folketingsplads - et mandat, han ellers havde siddet på siden 2005. Meldingen kom samtidig med nyheden om et nyt civilt kapitel: Fra 1. august tiltræder Morten Østergaard som klimarådgiver hos softwarehuset cBrain A/S.
Over for DR Nyheder betonede Østergaard, at stillingen er tænkt som forretningsudvikling - ikke lobbyisme:
»Jeg vil lægge politik bag mig. Min rolle bliver at hjælpe cBrain med at udvikle nye løsninger til den grønne omstilling, ikke at løbe rundt på Christiansborg med ringbind under armen.«
cBrain er kendt for at hjælpe myndigheder i Danmark og internationalt med at digitalisere deres beslutnings- og sagsgange. Netop kombinationen af klimaindsigt og digitaliseringsforståelse gjorde ifølge virksomhedens direktør, Per Tejs Knudsen, Østergaard til et oplagt match:
»Morten bringer en sjælden kobling af dybt klimaengagement og indgående viden om, hvordan den offentlige sektor kan digitaliseres. Og så forventer jeg selvfølgelig, at han har lært af sine fejl og er klar til at se fremad,« sagde direktøren til DR.
Østergaard kvitterede med endnu en selverkendende markering:
»Jeg har gjort mine fejl, jeg har lært af dem, og nu vil jeg videre - med fokus på at accelerere klimaindsatsen gennem teknologi.«
Dermed sætter den tidligere minister og partileder et foreløbigt punktum for 16 år på Christiansborg og åbner døren til en ny tilværelse i krydsfeltet mellem klima, digital infrastruktur og forretningsstrategi.
Tidslinje: Fra ministerposter til partileder – og det endelige exit
Her er de centrale milepæle i Morten Østergaards politiske løbebane - fra hans første valg til Folketinget og frem til hans definitive farvel til Christiansborg:
- 1976: Født 17. juni i Aarhus.
- 2005: Valgt til Folketinget for Radikale Venstre.
- 2011-2014: Uddannelses- og forskningsminister i Helle Thorning-Schmidts regering.
- 2014 (februar-september): Skatteminister.
- 2014-2015: Økonomi- og indenrigsminister.
- 2014 (september): Overtager posten som politisk leder for Radikale Venstre efter Margrethe Vestager.
- Oktober 2020: Trækker sig som partileder, efter at have erkendt en seksuel krænkelse af partifællen Lotte Rod.
- November 2020: Sygemelder sig fra Folketinget for at få professionel hjælp og bearbejde sagen.
- Juni 2021: Melder sin øjeblikkelige udtræden af Folketinget og skifter til jobbet som klimarådgiver i cBrain A/S med virkning fra 1. august.
Kilde: Wikipedia - “Morten Østergaard”
Efterspillet: orlov, undskyldninger og selverkendelse
I begyndelsen af oktober 2020 ramte sagen om seksuel krænkelse Morten Østergaard som en boomerang. Han indrømmede offentligt at have lagt hånden på partifællen Lotte Rod under en julefrokost i 2014 og erkendte samtidig, at han havde svigtet i sin håndtering af sagen internt i partiet. Samme dag meddelte han, at han trådte tilbage som politisk leder for Radikale Venstre. Kort efter kom der yderligere beretninger frem om upassende adfærd, og Folketingets Præsidium tildelte ham i alt tre officielle irettesættelser.
5. november 2020 tog Østergaard næste skridt: Han bad om orlov fra Folketinget og fortalte i et interview med Se og Hør, at perioden havde været “et mareridt”. Han forklarede, at han modtog professionel hjælp, fordi han havde “brug for at arbejde med mine svagheder” og ønskede at forstå, hvordan han var havnet i situationen. Samtidig gentog han en ubetinget undskyldning til de berørte.
Da han i juni 2021 indgik aftalen om et klimarådgiverjob hos cBrain, sagde han til DR, at han “stadig dybt beklager det skete” og har “lært af mine fejl”. Han understregede dog, at han ikke ønskede at genåbne sagen gennem nye presseinterviews: “Historien er fortalt, og nu vil jeg vise, at jeg har forandret mig gennem handling,” lød hans forklaring via skriftlig kommentar.
Dermed blev efterspillet både en personlig og professionel nyskabelse: Fra offentlig bodsgang og orlov til et erklæret brud med Christiansborg, hvor Østergaard har insisteret på, at erkendelse og forandring ikke måles i overskrifter, men i den måde, han fremover vælger at arbejde og agere på.
Karriereskiftet i praksis: klima, digitalisering og Verdensmål 13
Da Morten Østergaard meldte sine nye jobplaner ud, stod én opgave klart i jobbeskrivelsen: han skulle være bindeleddet mellem cBrains teknologiske muskler og de offentlige myndigheders klimamål. Konkret betyder det, at han i rollen som klimarådgiver bistår topledelsen med at udforme en forretningsstrategi, der målretter virksomhedens platforme mod løsninger, der kan understøtte FN’s Verdensmål 13 - Klimaindsats. Østergaard skal altså ikke sælge software til højre og venstre, men snarere identificere, hvor cBrains eksisterende værktøjer til digital sags- og beslutningsstyring kan hjælpe regeringer med at måle, dokumentere og accelerere deres CO₂-reduktioner.
cBrain A/S er i forvejen leverandør til en række danske ministerier og kommuner, men har de seneste år også vundet kontrakter i bl.a. Tyskland, Storbritannien og Mellemøsten. Virksomheden lever af at digitalisere selve den offentlige beslutningsproces via deres platform F2, så love, bekendtgørelser og tilhørende dokumenter bevæger sig gnidningsfrit fra embedsværk til ministerkontor og videre ud i administrationen. Med Østergaard om bord får cBrain en medarbejder, der på den ene side kender de politiske processer indefra - han har siddet for bordenden, når klimalovgivning er blevet forhandlet - og på den anden side har dokumenteret indsigt i digital forvaltning, ikke mindst fra sine år som uddannelses- og forskningsminister, hvor digitalisering af universitetsområdet var en mærkesag.
Den dobbelte kompetenceprofil var netop dét, cBrains CEO, Per Tejs Knudsen, pegede på, da ansættelsen blev offentliggjort: »Morten kommer med et unikt mix af klimaindsigt og digital forståelse, som kan åbne døre hos myndigheder, der vil gøre verdensmålene operationelle«, lød det i pressemeddelelsen. Østergaard kvitterede selv med ordene, at han »ser frem til at lade handling følge på de klimaambitioner, jeg i årevis har talt om politisk« (DR, 16.06.2021).
Forventningen om et karriereskifte var dog varslet længe før juni-meldingen. Allerede i februar 2021 meddelte Østergaard, at han ikke ville genopstille til næste valg, men i stedet genoptage en »helt almindelig« erhvervskarriere. I den forstand blev cBrain-aftalen den planlagte - om end hurtige - glidebane ud af politik. Og helt almindelig erhvervskarriere er det faktisk også et gensyn med: inden Østergaard blev valgt til Folketinget i 2005, nåede han at være markedschef i den nordjyske software- og forlagsvirksomhed Dafolo A/S. Derfor kan han nu træde ind i rollen som klimarådgiver med den sjældne kombination af kommerciel erfaring, digitaliseringsfaglighed og klimamæssig troværdighed - tre parametre, som skal omsættes til nye, grønne forretningsmuligheder for cBrain.
Navneforveksling: ikke at forveksle med parterapeut Morten Østergaard
Bemærk navneforvekslingen: Den Morten Østergaard, som dette portræt handler om, er den tidligere politiske leder for Radikale Venstre og nu klimarådgiver hos cBrain. Der findes imidlertid også en anden offentlig figur med præcis samme navn - en parterapeut og forfatter, som jævnligt medvirker i medierne om familie- og skilsmissetemaer. Parterapeuten udtalte sig eksempelvis om faldende skilsmissetal i Kristeligt Dagblad: “Markant færre blev skilt i 2017” (14.02.2018). De to personer er altså ikke identiske, og deres udtalelser og faglige spor må ikke blandes sammen.
Kulturnet