Medvirkende i Diary Of A Wimpy Kid

Har du nogensinde frygtet skolekantinens mystiske ostestump, eller tænkt over hvor langt man egentlig vil gå for at blive populær? Så er det på tide at genbesøge den humpede, hysterisk morsomme og lige dele hjertevarme rejse, der udspiller sig i “Diary of a Wimpy Kid”.

Siden filmens premiere i 2010 har Greg Heffley og hans uforglemmelige dagbog betaget publikum i alle aldre - ikke mindst her på Kulturnet.dk, hvor vi elsker alt det gode i livet. I denne artikel dykker vi ned bag kulisserne, fra det farverige skolegårds-univers til det virkelige filmset, og giver dig:

• Et komplet cast-overblik - hvem er drengen bag Greg, og hvorfor spiller det canadiske tvillingepar både Manny?
• De vigtigste produktionstal - instruktør, producenter og fun facts, der forklarer filmens uimodståelige charme.
• Et kort gensyn med Cheese Touch-myten, selvironien, venskabet og alle de pinlige øjeblikke, vi elsker at krumme tæer over.

Spænd dagbogens elastik, find din indre wimpy kid frem, og læs videre - for her får du alt, du ikke vidste, du gerne ville vide om Greg Heffleys verden.

Medvirkende: Hvem spiller hvem?

Filmens charme bæres i høj grad af et stærkt ungt ensemble, flankeret af et par erfarne voksne navne. Her er, hvem du møder foran kameraet:

Hovedrollerne - Familien heffley og den bedste ven

• Zachary Gordon - Greg Heffley: Vores lettere selvcentrerede, men uimodståeligt relaterbare antihelt, der dokumenterer mellemskolens prøvelser i sin dagbog.

• Robert Capron - Rowley Jefferson: Gregs loyale og hjertelige bedste ven, hvis blinde optimisme ofte kolliderer med Gregs egne store planer.

• Devon Bostick - Rodrick Heffley: Den ældre storebror, garagerock-entusiast og evig plagsom storebror, der aldrig går af vejen for at drille Greg.

• Steve Zahn - Frank Heffley: Den godhjertede, men sommetider pinlige far, der desperat forsøger at forstå sine sønners verden.

• Rachael Harris - Susan Heffley: Familiens velmenende mor, altid ivrig efter at støtte sine børn - og nogle gange lidt for ivrig.

Biroller, der sætter farve på gregs verden

• Chloë Grace Moretz - Angie Steadman: Skolens skarpe insider-journalist, som navigerer klikerne fra sin egen uafhængige sidelinje.

• Laine MacNeil - Patty Farrell: Klassens perfektionist og Gregs tilbagevendende rival - både på atletikbanen og i gruppesang.

• Karan Brar - Chirag Gupta: En af Gregs klassekammerater, kendt for sin rappe replik og evne til at afsløre en løgn på ti meters afstand.

• Grayson Russell - Fregley: Den excentriske nabodreng, der med et enkelt udtryk (“Vil du se noget mærkeligt?”) kan få selv Greg til at bakke.

Nøglefigurer fra skolen og nabolaget

• Andrew McNee - Coach Malone: Den hårdkogte gymnastiklærer, som styrer “Cheese Touch”-banen med jernhånd.

• Raugi Yu - Vice Principal Roy: Mellemskolens myndige, men ofte overrumplede vicerektor.

• Owen Best - Bryce Anderson: Den populære dreng, som alle - inklusive Greg - måler deres sociale status op imod.

En dobbeltdosis manny

Gregs småirriterende lillebror Manny Heffley spilles ikke af én, men af to: tvillingerne Connor og Owen Fielding. Det giver produktionen fleksibilitet (og forældrene en pause), mens publikum blot får én charmerende, lyshåret ballademager på skærmen.

Rundt om disse navne finder man yderligere et bredt galleri af klassekammerater, lærere og forældre - fra Mrs. Norton (Belita Moreno) til skurkagtige Pete Hosey (Nicholas Carey) - som samlet set gør Gregs dagbogssider levende. Men det er især ovennævnte skuespillere, der giver filmen sit hjerte, sin humor og den genkendelige “av, det gjorde lidt ondt”-følelse, alle der har overlevet mellemskolen, kan nikke genkendende til.

Diary of a Wimpy Kid: Bag kameraet og produktionen

Bag rattet på Diary of a Wimpy Kid sidder den tysk-fødte instruktør Thor Freudenthal, der tidligere havde gjort sig bemærket med den energiske familiefilm Hotel for Dogs. Med sin flair for barnlig slapstick og varme karakterøjeblikke indfanger Freudenthal Jeff Kinneys bogunivers, så tegningerne føles levende - uden at miste deres skæve charme.

Produktionen blev styret af det erfarne producer-makkerpar Nina Jacobson og Brad Simpson. Jacobson havde netop stiftet selskabet Color Force (senere kendt for The Hunger Games), og hun bragte sin sans for brede familie-franchises med sig. Sammen med Simpson etablerede hun et set, hvor børneskuespillere kunne improvisere og hvor hverdagens klasserumskikser blev spillet med lige dele pinlighed og hjerte.

Finansieringen kom fra en kvartet af selskaber, der tilsammen gav projektet muskler og frihed: Dayday Films, Jacobsons eget Color Force, blockbusterspecialisten Dune Entertainment samt 20th Century Fox’ label Fox 2000 Pictures. Den kombination betød, at filmen både kunne sigte mod de yngste biografgængere og tilfredsstille forældrene med en produktion, der ser dyrere ud, end den egentlig var.

• Premiere (USA): 19. marts 2010

• Originalsprog: Engelsk

• Genre: Komedie / Familie

• Spilletid: 92 minutter

Disse rammer er med til at definere filmens udtryk: en stramt klippet spilletid på under halvanden time sikrer et tempo, der matcher målgruppens koncentrationsspan, mens komedie/familie-mærkaten forpligter filmen til at balancere slapstick med positiv læring om venskab og identitet. Resultatet er en fortælling, der uden problemer kan nydes af hele familien - børnene genkender Gregs pinlige skoledage, de voksne værdsætter den selvironiske tone, og alle kan grine (eller krumme tæer) over den legendariske Cheese Touch.

Handling, tone og sjove fakta

Greg Heffley er ikke ligefrem begejstret for udsigten til tre år på Westmore Middle School. Derfor beslutter han at overleve hver pinlig episode, mobningseksperiment og mislykket popularitetsstrategi ved at notere alt ned i sin dagbog - som han i øvrigt forventer vil blive verdens bedst sælgende erindringsværk, så snart han bliver berømt. Undervejs må han balancere forholdet til den loyale (men sommetider besværlige) bedste ven Rowley, storebror Rodricks evige drillerier og forældrenes velmenende, men håbløse forsøg på at forstå livet i mellemskolen.

Filmens tone ligger et sted mellem selvironisk slapstick og varm familiesatire. Thor Freudenthal rammer bøgernes karakteristiske blanding af håndholdt hverdagskomik og flov tavshedshumor: Gregs selvcentrerede indre monolog fortælles side om side med små cartoon-agtige animationer, der hiver publikum direkte ind i hans overtegnede fantasiverden. Temaerne er universelle - venskab, popularitet, mod og det at finde sig selv - men serveres i et tempo og en lethed, der gør, at både mellemstore børn og voksne kan spejle sig i pinlighederne.

Mindeværdige øjeblikke, du ikke glemmer:

• Den legendariske “Cheese Touch”, hvor et ensomt stykke mugnet ost på skolegårdens asfalt forvandles til mytisk mareridt, som alle frygter at røre.
• Rowleys skateboarduheld - der ironisk nok gør ham mere populær end Greg, da han tropper op i gips og høster sympati.
• Talent­showet, hvor Rowley fremfører en alt for dedikeret paraplydans til “Total Eclipse of the Heart”, mens Greg forsøger at stjæle rampelyset.
• Wrestling-­undervisningen i gymnastiksalen, hvor Greg ender som ufrivillig gulvklud i klassen, til stor jubel for mobberne.

Nørdede detaljer og bag-om-fakta:

• Manny Heffley spilles af canadiske tvillingerne Connor og Owen Fielding - en klassisk Hollywood­-løsning, der gør det muligt at filme længere tid med en så lille karakter.
• Cheese-proppen er ikke rigtig ost, men en speciallavet latex­prop malet med ægte skimmel­farve, så den kunne holde til flere måneders optagelser uden at lugte.
• Forfatteren Jeff Kinney har en hurtig cameo som naboen, der henter sit barn ved rulleskøjtehallen - blink, og du misser ham.
• Selvom handlingen udspiller sig i en amerikansk forstad, blev det meste optaget i og omkring Vancouver; skolens gange er faktisk Simon Fraser University’s Burnaby-campus.
• Instruktør Thor Freudenthal integrerede bogenes stregtegninger ved at lade Gregs dagbogssider “blive levende” i korte animationssekvenser - en idé, der opstod sent i post-produktionen, men som nu er seriens visuelle signatur.
• Musikalsk bonus: Hør efter i rulleteksterne - Rowleys ikoniske “Zoo-Wee Mama!” dukker op som et diskret baggrundssample.

Resultatet er en 92 minutters komedie, hvor de små ydmygelser bliver store triumfer på lærredet, og hvor alle, der nogensinde har følt sig en smule kikset, kan nikke genkendende - og grine højt.