Medvirkende i Den Som Dræber

Skyggerne i København har aldrig været mørkere, og alligevel kan vi ikke lade være med at kigge nærmere. TV 2-serien “Den som dræber” åbnede i 2011 døren til en specialenhed, hvor kriminalinspektør Katrine Ries Jensen og retspsykiater Thomas Schaeffer trækker os helt ind i psykens labyrinter for at fange de værste rovdyr i menneskeskikkelse - seriemorderne, der nægter at følge kendte mønstre.

I løbet af 10 intense afsnit kombinerer serien kold, nordisk krimi med nervepirrende psykologisk drama, skabt på en original idé af bestsellerforfatter Elsebeth Egholm og ført til live af Miso Film. Resultatet er et tv-univers, hvor profilering, mørke karakterstudier og smelter sammen til en dyster cocktail, der holder dig fastspændt fra første til sidste minut.

Men hvem er ansigterne bag efterforskningen - og bag mordene? I denne artikel zoomer vi ind på seriens hovedcast, biroller og mindeværdige gæsteoptrædener. Fra Laura Bach og Jakob Cedergrens jagt på retfærdighed til Kim Bodnia og Ulrich Thomsens urovækkende gæstevisit lærer du alt om de skuespillere, der giver “Den som dræber” sit isnende realistiske hjerte.

Sæt dig godt til rette og lad Kulturnet.dk | Din kulturguide siden 2016 - Alt det gode i livet lede dig ind i seriens mørke korridorer. Der venter både blod, psyke - og en skuespillerliste, du ikke glemmer foreløbig.

Den som dræber: idé, univers og fortælling

Den som dræber springer ud af Elsebeth Egholms originale idé om en eliteenhed i Københavns Politi, der tager over, når almindelige efterforskningsmetoder slår fejl. Serien placerer seeren midt i et køligt skandinavisk noir-univers, hvor kriminalinspektør Katrine Ries Jensen (Laura Bach) og retspsykiater Thomas Schaeffer (Jakob Cedergren) jagter seriemordere, som hverken passer ind i etablerede profiler eller statistikker.

Dynamikken mellem de to hovedfigurer er rygraden i fortællingen: Katrine er politiets skarpe intuitionsspiller, mens Thomas leverer den dybdepsykologiske analyse, der kan kridte gerningsmandens mentale landkort op. Profilering - både som videnskab og som personlig besættelse - driver historien frem, og ofte er gerningsmandens motiver lige så fascinerende (og foruroligende) som forbrydelserne selv.

• Genre: Serien kombinerer krimi med karakterdrevet drama; hvert afsnit er et selvstændigt mordmysterium, der flettes ind i en overordnet, sæsonlang trussel.
• Tone: Mørk, nervepirrende og psykologisk - men med glimt af menneskelighed, når teamet bag politispærringstapen kæmper for at holde sammen på sig selv.
• Univers: Københavns regnvåde gader, forladte industribygninger og sterile obduktionsrum skaber en æstetik, der understøtter seriens leg med frygt og fascination.

Netop fordi de sager, enheden påtager sig, ligger uden for traditionelle mønstre, giver Den som dræber plads til at undersøge den menneskelige psykes afkroge. Serien spørger ikke blot hvem gjorde det?, men i endnu højere grad hvorfor? - og i jagten på svar bliver grænsen mellem jæger og bytte ofte uhyggeligt tynd.

Cast i Den som dræber: hovedroller og faste karakterer

Sådan spiller hovedcastet sammen

1. Synergi mellem Katrine & Thomas
   Serien bæres af den intense arbejdsrelation mellem feltets instinkt (Katrine) og psyken som slagmark (Thomas). Hun presser gerningsmanden fysisk, han presser mentalt - to linjer der ofte krydser.
2. Bisgaards lederskab
   Magnus Bisgaard skaber en bro mellem efterforskernes behov for frihed og politiets behov for resultater. Hans kølige autoritet sikrer, at holdet kan operere på kanten uden at falde helt ud over.
3. Det tekniske fundament
   Mia Vogelsangs bevismateriale og Stig Molbecks fodarbejde forankrer Schaeffers profiler i håndgribelige fakta. Uden deres minutiøse arbejde ville psykologien blot være antagelser.
4. Familien Schaeffer
   Benedicte og Johan illustrerer den pris, som jagten på seriemordere koster. Deres scener minder publikum om, at seriens monstre ikke er de eneste, der kan ødelægge et liv - det kan arbejdet også.

Resultatet er et ensemble, hvor hvert tandhjul har sin afgørende funktion. Når en komponent halter, mærkes det straks: beviskæden smuldrer, de politiske skjold falder, eller moralen skrider. Det er netop i disse sprækker, at Den som dræber finder sin nervespændte realisme.

Gæster og biroller, der gør indtryk

Serien udnytter et bredt galleri af gæstestjerner til at give hver enkelt sag sin egen tone og moral­ske nuance. De solide karakter­skuespillere løfter både spændings­niveauet og den psykologiske dybde, som Den som dræber er kendt for.

Biroller, der sætter ekstra farve på fortællingen

1. Marijana Janković (Jalena Savic) - giver et indblik i det østeuropæiske miljø omkring menneskehandel.
2. Tómas Lemarquis (Yuri) - et isnende portræt af en tavs lejemorder, som øger den internationale dimension.
3. Mia Jexen (Malene Winther) - et offer, der nægter at være et passivt tal i statistikken.
4. Allan Hyde (Andreas) - ung hacker, der udnytter teknologiens skyggesider.

Fordi hver sag spænder over 2 × 44 minutter, har gæsterne tid til at folde figurerne ud og udfordre de faste efterforskere - professionelt, moralsk og følelsesmæssigt. Resultatet er et krimiunivers, der føles større end sin ene sæson og hvor selv kortvarige karakterer efterlader et varigt aftryk.

Produktion og nøgletal: sæson, afsnit og bagmænd

Bag kulisserne

Den som dræber blev udviklet direkte til TV 2 som kanalens store søndagskrimi i foråret 2011. Forfatteren Elsebeth Egholm, kendt for bl.a. Dicte-universet, leverede den oprindelige idé, mens manuskriptforfatter og showrunner Stefan Jaworski (senere Grayzone) omsatte den til skærmen sammen med et hold af danske instruktører og fotografer.

Visuel stil og tone

1. Mørk nordic noir-æstetik — serien dyrker en kølig farvepalette med blå-grå nuancer, der understreger det dystre univers og de psykologiske afgrunde, efterforskerne bevæger sig i.
2. Handheld realisme — kameraet følger tæt på karaktererne med håndholdte optagelser, som giver et dokumentarisk præg og øger intensiteten under afhøringer og gerningssteds-gennemsøgninger.
3. Lokationer fra det urbane København kombineres med nedlagte industribygninger og naturscener fra Sjælland for at skabe kontrast mellem byens pulserende liv og de isolerede steder, hvor seriemorderne gemmer sig.
4. Lydsiden er båret af en elektronisk score med diskrete stryger-motiver, der langsomt bygger spændingen op, mens stilhed udnyttes til at forstærke ubehaget i konfrontationerne med gerningsmændene.

Produktionens karakteristika

• Komprimeret fortælling – ét overordnet seriemorder-plot strækker sig over hele sæsonen, mens hvert afsnit samtidig præsenterer en afsluttet sag, hvilket skaber en hybrid mellem klassisk episodisk krimi og moderne seriebue-struktur.
• Fokus på psykologisk profilering fremfor traditionelle politiprocedurer. Dette afspejles i scenografi og lyssætning, hvor interviewrum og tavler med gerningsmandsprofiler fylder mere end åbne kontorlandskaber.
• Internationalt ambitionsniveau – Miso Film satsede på en stil, der kunne matche samtidige skandinaviske eksporthits som Forbrydelsen og Broen, både hvad angår produktionsværdi og narrativ kompleksitet.

Resultatet er en kompakt, adrenalinpumpende krimiserie, som efter én intens sæson lukkede historien ned, men stadig står som et markant bud på dansk noir-fortælling med stærk fokus på menneskelig mørke og metodisk jagt på seriemordere uden skabelon.