Om mennesket i bund og grund er godt eller ondt, har beskæftiget de største tænkere lige siden filosofien først viste sit ansigt i det gamle Grækenland for over 2.500 år siden.
Kun i få tilfælde har overbevisningerne gennem historien været så polariserede.
John Locke & Thomas Hobbes
Allerstærkest står kontrasterne mellem Thomas Hobbes og John Locke. Hvor Hobbes groft sagt var overbevist om, at mennesket er egoistisk og slet, mener Locke det komplet modsatte. Argumenterne hos dem begge er stærke og svære at sige imod. Faktum er, at de forskellige ideologier har været et symptom på samfundsstrukturelle tendenser. Hobbes’ filosofi bærer præg af, at han levede i en tid med usikkerhed og dårlige vilkår, der står i kontrast til Locke, der overordnet set levede i en tid med fremgang og sikkerhed
Dagens Danmark
Uanset om medierne prøver at give et mere pessimistisk billede, er sandheden, at vi i dagens Danmark lever i en tid med velstand, der aldrig er set magen før i historien. Der findes selvfølgelig stadig dårligdom, men den gode gerning er stærkt positioneret. Faktisk har der aldrig været større fokus på at gøre det rigtige, eller omformuleret; det er blevet moderne at være en gentlemand.
Det gælder både i forhold til velgørenhedsarbejde, hvor det nærmest forventes, at man på en eller anden måde hjælper folk, der er dårligere stillet. Men også i hverdagen, hvor det bare er normen at have god stil i sin vante gøren
De små gerninger
At mennesket i dag hovedsageligt bevæger sig i de godes handlingers sfære, bliver understreget af de små ting i hverdagen: Pungen der bliver afleveret til den retmæssige ejer, barnet der bliver hjulpet tilbage til sin mor, drikkepenge der bliver givet til tjeneren, der betjener håbefulde lykkeriddere, der med free spins på casinoet og muligheden for at vinde eller tabe den store gevinst, ellers har hovedet andetsteds
Mindre berøringsangst ved tabuer
Der er endda kommet fokus på tabuer som kønssygdomme og psykiske lidelser. Hvor psykiske lidelser førhen var noget de fleste med kritiske blikke kiggede langt efter, men ellers kun blev diskuteret bag lukkede døre, er der i dag langt mere åbenhed omkring emnet, hvorfor der som resultat er kommet en mindre grad af berøringsangst, og bedre vilkår for personer med disse lidelser.
Den samme tendens har fundet sted i forhold til kønssygdomme. Fordi emnet befinder sig mere i vælten end tidligere, er der kommet større fokus på antallet af mennesker med kønssygdomme og konsekvenserne af de forskellige sygdomme.
Dette har bevirket til en bedre indstilling til prævention. Det er for eksempel god stil, når manden tager kondomer op af pungen, inden man har samleje.
Det giver kredit hos pigen, og det er selvfølgelig samtidigt langt mere sikkert
Godhed afføder godhed
I takt med øget velstand og mere tilgængelig information, er der kommet større gennemsigtighed i menneskets handlinger rundt omkring i verden.
Hvis vi kobler dette med påstanden om, at godhed afføder mere godhed, forklarer det i stor grad, hvordan godhed kan blive et nationalt anliggende. Der er mange eksempler på, at godhed har affødt yderligere godhed.
Et er restauranten, der serverede lækker mad gratis, og opfordrede folk til selv at vurdere, om de ville betale for det eller ej. Resultatet blev, at størstedelen af de besøgende betalte væsentligt mere, end hvad restauranten ellers ville have prissat deres retter. Selvom det nok aldrig vil være muligt en gang for alle at fastslå, hvorvidt mennesket er godt eller ondt, og Aristoteles’ ’gyldne middelvej’ nok endnu en gang, er den rette løsning, kan det vurderes, at det i hvert fald i vores samfund i højere grad end ikke, er moderne at handle den godes gerning